
Forenklet kommunikation med vores nye Beboermodul
18. juni 2024
Vi skal dykke ned i, hvordan BeboerTavlen kan forenkle kommunikationen i din boligforening. Med vores beboermodul bliver det nemmere at holde styr på meddelelser til beboerne, dele filer, og beboerne kan indsende fejl og mangler i boligen direkte til driften via deres app.
En digitaliseret opslagstavle
BeboerTavlen er en digitaliseret opslagstavle, som indeholder forskellige moduler, både til kommunikation til beboerne og til personalet i driften.
Vores beboermodul kan tilgås via web og app. Du kan som administrator, ejendomskontorpersonale eller bestyrelsesmedlem let sende meddelelser, organisere dokumenter, udleje lokaler, holde styr på begivenheder og få overblik over driftsopgaver – alt sammen i én brugervenlig platform.
Platformen er rollebaseret og afhængig af din rolle vil du få adgang til forskellige funktioner og features. Administrationen får en let og overskuelig platform til at godkende roller og give adgang til forskellige brugere.
Knas i kommunikationen
Administrationen, ejendomskontorpersonale og bestyrelsesmedlemmer sender mange informationer til beboerne. De nuværende setups er ikke effektive. Oftest bliver kommunikationen gennemført via opringninger, fysiske posts eller opslagstavler, SMS systemer, mails og diverse grupper via sociale medier. Alle de forskellige kanaler bringer knas i kommunikationen, når beboerne skal modtage vigtige informationer.
Med vores beboermodul får administrationen, ejendomskontorpersonale og bestyrelsesmedlemmer en effektiv kommunikationsplatform, som de kan bruge til at informere beboerne om vigtige meddelelser. Beboerne modtager meddelelser direkte til deres smartphones via vores beboerapp. Dette sikrer, at alle er opdateret med de nyeste informationer, uanset om det handler om reparationer, møder eller sociale arrangementer.
Vores beboerappen gør det muligt at digitalisere og organisere administrative opgaver, hvilket sparer tid og reducerer behovet for papirarbejde. Fra lejeaftaler til vedligeholdelsesrapporter, alt er samlet på ét sted.
Beboerne får en app hvor de nemt og enkelt kan skabe sig et overblik over, hvad der sker i deres egen bolig samt hvilke aktiviteter der foregår i boligafdelingen. Dette skaber en mere transparent og tilfredsstillende oplevelse for alle involverede parter.
Samlet funktioner i én beboerapp
Vores beboerapp samler de vigtige funktioner lige ved hånden. Fordelene for beboerne er, at de har direkte adgang til alle relevante oplysninger om deres boligafdeling. Dette inkluderer kontaktinformationer, lejekontrakter, husregler, kommende aktiviteter og meget mere.
Vi har stor fokus på at optimere driften i en boligafdeling. Derfor får beboerne også adgang til at indsende fejl og mangler i boligen eller stille spørgsmål til ejendomskontoret, uden at skulle kontakte ejendomspersonalet via opkald, mails eller ved indlevering af gule lapper. Alt foregår hurtigt og nemt via appen.
Fællesskab er vigtig i en boligafdeling. Med funktioner som fælles kalender og opslagstavle kan beboerne holde sig opdateret om kommende begivenheder og aktiviteter, hvilket fremmer en stærkere fællesskabsfølelse i boligforeningen.